4 uger efter jeg brækkede to ribben på Ring Djursland var jeg tilbage i bilen til Night Race på Padborg Park. Mine omgangstider var 2-3 sekunder langsommere, men jeg kom rundt og fik point med hjem, så nu er bronzen sikret i Arion Racing Championship 2022.
Min ulykke på Ring Djursland, som du kan læse om her, sendte mig på hospitalet med to brækkede ribben og en punkteret lunge i venstre side. Jeg var derfor langtfra sikker på, om jeg kunne stille op til Night Race på Padborg Park den 9-10 september.
Så jeg kastede mig ud i alt den genoptræning jeg kunne med udstræk og meget lette vægte, gik lange ture og løb min første 5 km igen 4 dage før Night Race. Alt for at blive klar. Når Fernando Alonso kunne sidde i en F1-bil 4 uger efter, han brækkede ribbenene i 2016, kunne jeg vel også – så idiotisk er jeg nu engang, når det gælder motorsport.
Laaangsomt rundt og rundt
Jeg havde én topprioritet for weekenden: Undgå for enhver pris ulykker, så bruddene åbner igen. Derfor holdt jeg også meget igen.
Racerkørere taler gerne om procenter, når de beskriver, hvor meget de presser bilen og sig selv. I tidtagningen, hvor det handler om at sætte én hurtig omgang, kører man 100 %. I løbene lidt mindre.
Jeg kørte vel 90 %. Når jeg en sjælden gang kom tæt på grænsen eller over, tog jeg toppen af farten, og jeg undgik de kerbs på Padborg Park, man skal køre meget aggressivt over for at sætte gode tider.
Et øjebliks optræk til drama
Padborg Park er den af de danske baner, der har den længste langside. Når vi rammer enden med 180-190 km/t, bremser vi så sent som muligt, hvilken en Arion S2 er rigtig, rigtig god til. Den lette vægt og de forholdsvist store bremser gør, at vi kan udbremse næsten alt andet på banen.
Så da jeg midt i min hurtige opbremsning så en konkurrent i en Seven-racer drøne forbi på min venstre side, vidste jeg med det samme, at dét der, det kan altså ikke lade sig gøre. Og rigtig nok spandt han rundt i indstyringen til det efterfølgende venstresving. Jeg undgik at ramme ham med måske 20 centimeter margin.
Derfor vinkede jeg konkurrenter forbi, der kom for tæt på, og jeg overhalede dem, hvis de ikke trak væk. Placeringer betød intet den weekend. For mig handlede det om at undgå drama og trafik.
Resultaterne
Jeg kom næstsidst i begge heats og kørte 2-3 sekunder langsommere, end sidst jeg var på banen. Det var ærgerligt, for især heat 2 bød på rigtig godt race i den øvre midtergruppe, hvor jeg burde ligge lige nu. Når jeg genser heatet, ville jeg ønske, at jeg kunne have kæmpet med.
Men min stille kørsel var nok til at få en håndfuld point med hjem og sikre 3-pladsen i mesterskabet og – hvad der var vigtigere – jeg fik prøvet den reparerede bil af. De dygtige folk hos Arion Racing Scandinavia havde udrettet små mirakler med den på ingen tid, og det var rart at konstatere, at den hverken trækker skævt eller er i ubalance.
Gjorde det i øvrigt naller? Ja, det gjorde det.
Klar til sæsonafslutning
Næste løb – og desværre årets sidste – er på Jyllandsringen til SUVO DM Finalen 2022. Det bliver en af årets store raceweekender med deltagelse af både Danmarks nye store raceserie TCR og road racing motorcykler.
Jeg håber på at kunne deltage, hvis der stadig er småmønter tilbage i bunden af den pengekiste, jeg havde afsat til race i 2022.
