Efter 11 år, hvor motorsport har fyldt det meste, trækker jeg håndbremsen. Måske ikke for altid, men for en stund. Vbro Racing stiller derfor nok ikke op til flere løb i 2026-sæsonen.
11 år er lang tid, og lige nu trænger både motivationen, budgettet og formatet til en hovedrenovering. Pausen skal bruges til at genoplade batterierne og overveje, hvordan fremtiden skal se ud.
Som et led i de overvejelser har jeg valgt at sætte min Arion S2 til salg. Den står i absolut topform og med en helt nyrenoveret motor hos Arion Racing Scandinavia. Du kan se salgsannoncen her.
Hvad fremtiden bringer, holder jeg helt åbent: Bliver bilen solgt, kigger jeg på muligheden for at starte i en helt ny racerklasse i 2027. Bliver den ikke solgt, kan det være, at jeg kører med i et af årets sidste løb og nogle udvalgte weekender næste år for fornøjelsens skyld.
Dette er derfor heller ikke et “farvel”, men et nødvendigt “vi ses”, når jeg har genfundet køreglæden.
Tak til alle jeg har mødt undervejs og for støtten gennem årene. Jeg tager en pause fra kørslen, men passionen for bilerne forsvinder ingen steder, så vi ses på banerne igen.



