Lettere, stærkere, hurtigere

12.000 RPM og 6-trins aircondition

OM BILEN

0
sek. 0-100 km/t
0
hestekræfter
0
kilogram

RACING I SIN RENESTE FORM

Bilen er en rendyrket racerbil udviklet af AB Performance i England, og nu produceret af Arion Racing Scandinavia ApS her i Danmark.

En Arion S2 er skabt ud fra devisen ”lettere, stærkere, hurtigere”. Resultatet er en uhyre enkel, driftsikker og lynhurtig racerbil, der siden sin debut i 2015 har bevist sit værd på banerne.

  • MIG-svejset letvægtschassis
  • Justerbar letvægtsundervogn
  • Honda CBR1000RR Fireblade motor
  • Sekventielt gearskifte
  • Quaife spærredifferentiale
  • 4-stemplede bremsekalibere for og bag
Arion S2 set forfra

FRA LØVENS HULE TIL DEN DANSKE ASFALT

Historien om Arion S2 starter i England. Bilen blev oprindeligt udtænkt og udviklet af Andy Bates fra AB Performance. I sit hjemland er Andy en legende inden for racerbiler med motorcykelmotorer. Det sikrede ham støtte fra finansmanden Peter Jones, da Andy præsenterede sit bilprojekt i Dragons’ Den; Løvens Hule på BBC.

Målet var at skabe en bil, der kunne dominere det britiske RGB Championship. Resultatet var Arion S2, der med sit lukkede karosseri og overlegne aerodynamik hurtigt viste sig at være nærmest uovervindelig. Kort efter lanceringen opnåede Arion-bilerne imponerende statistikker med adskillige pole positions, sejre og banerekorder på tværs af de britiske øer.

Selvom rødderne er britiske, er Arion S2 i dag en integreret del af den danske motorsports-DNA. Produktionen og rettighederne er flyttet til Danmark, hvor Arion Racing Scandinavia har overtaget stafetten.

I 2020 kørte jeg for første gang i min Arion. Siden har jeg år for år lært den bedre at kende, og er begyndt at forstå, hvordan jeg skal justere den ind, så den passer til min kørestil.

Arion S2 teknisk tegning

Fælge: 13" Team Dynamics Pro Race 1.2.
Dæk: Hankook Competition Z205, 195/570R13 i hard compound.

2008 spec. Honda Fireblade 1000 kubik motor. Op til 185 hk ved 12.000 RPM. 

6-trins sekventiel gearkasse og quickshift.

4-stemplede Wilwood Powerlite bremsekalibere.

Fuldt justerbar undervogn med antiroll-bar for og bag og justerbare fjedre og dæmpere hele vejen rundt. 

MIG-svejset letvægtschassis.

Aerodynamisk karrosseri i glasfiber.

Honda Fireblade-motor

Motortype:
4-cylindret rækkemotor, vandkølet

Slagvolumen
999,8 ccm

Ventilsystem
DOHC, 16 ventiler (titanium)

Boring x slaglængde
76,0 mm x 55,1 mm

Kompressionsforhold
12,3:1

Max effekt
Ca. 178 HK ved 12.250 o/m

Max moment
114 Nm ved 10.500 o/m

Brændstofsystem
PGM-DSFI (Dual Stage Fuel Injection)

DET BANKENDE HJERTE

Når man åbner motorhjelmen på min Arion S2, finder man en af de mest legendariske motorcykelmotorer nogensinde: Honda CBR1000RR Fireblade, specifikt i 2015-specifikation (SC59)

Historien bag SC59-generationen

Fireblade‑navnet blev født for at gøre superbikes lette og kontrollerbare. I 2008 satte Honda en tyk streg under den filosofi: en helt ny 999 ccm rækkefirer, der kom ind som arvtager til 929/954‑generationen. SC59 hed den nye generation der var karaktiseret af overkvadratisk bore/stroke, moderne indsprøjtning og et fokus på hestekræfter uden drama.

2015-specifikationen er det perfektionerede slutkapitel i SC59-historien. Honda forfinede hver en millimeter af 2008-motoren for at sikre en lineær og nemt kontrollerbar momentkurve fra tomgang og op til de maksimale 13.000 omdrejninger i minuttet.

Design og karakteristika

Det, der gør Fireblade-motoren ideel til Arion S2, er dens ekstremt kompakte design og lave tyngdepunkt. Motoren er bygget til at være så smal som muligt, hvilket giver optimale muligheder for at placere den lavt og centralt i chassiset.

Til forskel fra mange andre højtydende motorer, leverer SC59 kræfterne meget jævnt over hele registeret. Det er essentielt i en bil, der fuldt tanket og med kører blot vejer 590 kg. Her kan pludselige ryk i effekten hurtigt få baghjulene til at slippe asfalten.

Motorcykelmotorer er ikke designet til den ekstreme belastning, som de bliver udsat for i en racerbil. Men heldigvis er Honda-ingeniørerne kendt for deres tårnhøje byggekvalitet. En godt vedligeholdt Honda Fireblade kan klare sæson efter sæson.

SE MED PÅ INSTAGRAM

Følg Vbro Racing
  • Hurtigste omgangstid og P2 i heat 1. Det er nok, hvad det kunne blive til på en sæson gamle dæk.#vbroracing #vesterbro #motorsport #MotorsportDK #racecardriver
  • #raceday på #sturupraceway#vbroracing #motorsport #racecardriver
  • Så er det nu! Hjelmen er blevet pudset, momentforstærkeren er blevet smurt, og effektventilerne er blevet planslebet, så de står helt skarpt.I weekenden går sæsonstarten på Sturup Raceways bakkede, snoede og teknisk svære bane. Så kom foråret for alvor! Der er gratis adgang, og banen ligger bare tre kvarters kørsel fra København. Just saying …#vbroracing #vesterbro #motorsport #arionracingchampionship #sturupraceway racingdriver
  • Synkronspin i regnen.#vbroracing #Vesterbro #motorsport #MotorsportDK #racecardriver
  • FRA HVIDEVARER TIL HESTEKRÆFTER PÅ BANEN!Vbro Racing har fået forstærkning. Jeg er utroligt glad for at kunne byde Madsens Handel ApS velkommen som ny Vbro Supporter.Når de ikke støtter teamet på asfalten, sørger de for, at vaskemaskiner og køleskabe kører som smurte i og omkring Hadsten. De ved om nogen, at teknikken skal spille 100%, før man får resultater; uanset om det er hjemme i køkkenet eller i en Arion-racer i høj fart.Deres bidrag er en vigtig digital håndsrækning, der hjælper teamet os med at holde momentum i 2026-sæsonen. Det er den slags opbakning også på tværs af landet, der gør, at et lille team kan kæmpe med i det store mesterskab.Tak for tilliden og velkommen på holdet til hele teamet hos Madsens Handel!#VbroRacing #MadsensHandel #ArionRacing #MotorsportDK #Vesterbro Ødum Hadsten Supporter RacingLife
  • For mange er vinteren en tid til at trille tommelfingre, spise for meget svin og klage over vejret og regeringen. Sådan er det ikke blandt de dygtige folk hos Arion Racing Scandinavia.De har brugt vinteren til at have fingrene helt inde i indmaden af min Arion S2, og har de brokket sig, har det været over endnu en stump, som jeg har knust og kværnet i min bil.Her ser du resultatet af deres arbejde. En nypoleret 202’er, der ikke længere bare er en bil, men et genskabt mekanisk mesterværk, der har fået en opstramning, som vil få enhver plastickirurg til at spærre øjnene op. Og det er ikke bare på overfladen.Motoren er blevet pillet fuldstændig fra hinanden, ventilerne og topstykket er slebet med en præcision, der ville gøre en urmager misundelig. Der er nye lejer i krankakslen, nye stempler, stempelringe og cylindervægge, foruden nye pakninger. Gearkassen fik også en tur; den har fået en ny mellemaksel og helt nye tandhjul til 1., 3. og 4. gear. Nu kan jeg faktisk skifte gear uden at lyde som om, jeg knuser porcelæn.Alt det har spændt racerbudgettet til et punkt, hvor jeg overvejer at sælge min egen skygge. Så jeg beder til racerguderne om, at de afholder mig fra at lave dumme ulykker, og at de styrer mig fri af de racing incidents, som det tætte løb i vores klasse tit fører til. Jeg har ikke flere nyrer at give af.Sturup Raceway om otte dage. Hold afstand.#vbroracing #vesterbro #motorsport #racecardriver
  • Sæsonens nye dæk krævede masser af opvarmning. Ellers skete dette ...#vbroracing #motorsport #racecardriver #racing
  • #vbroracing #vesterbro #tshirt #motorsport #racecardriver
  • Grænsen mellem hero og zero er ofte hårfin.#vbroracing #vesterbro #motorsport #racecardriver #shunt
  • TGIF! God fredag derude.#vbroracing #vesterbro #tgif #motorsport #racecardriver
  • Så kom posten med vareprøven på 2026 sæson t-shirten for Vbro Racing.
  • Hvor mange fede t-shirts fra et lillebitte racingteam har du egentligt? Hvis svaret er 0, så har jeg gode nyheder til dig.For nu er 2026-sæson t-shirten fra Vbro Racing ude i butikken. Den kan blive din her: vbro-racing.dk/butik#vbroracing #arionracingchampionship #vesterbro #motorsport #merchandise #tshirt