Efter sommerferien var det tid til at mase den grillmarinerede, sololiedruknede og rosésprængte krop ned i racerbilen igen. Den 16-17 august tog vi nemlig hul på anden halvdel af Arion Racing Championship 2025 på en weekend, hvor mesterskabet for alvor begyndte at lugte af krudtrøg.
Sommeren havde vi dog stadig med os. Solen bagte ned over bugtede og bakkede Ring Djursland hele weekenden. Så i modsætning til sidst vi var på banen, var det her et rent tørvejrsløb. Det var ikke den eneste forskel.
Den førende i mesterskabet, Kim Sunesen, i Arion nr. 320 havde desværre et grimt uheld til Copenhagen Historic Grand Prix weekenden før. Så han måtte kigge langt ind i garagen og trille den gamle Arion nr. 201 frem. Det er en bil, der lige som min har en Honda Fireblade-motor og står snorlige efter bogen, så jeg glædede mig til en tæt duel undervejs.
Sådan gik det desværre ikke. Kampen om podiepladserne kom i stedet til at stå mellem mig, Asger Thierry, som altid er hurtig på Ring Djursland og Loke Busch, der har fået rigtig god fart i sin bil i hans kun anden sæson i klassen.
Kampen om pladsen på startgridden
Vi kører løb sammen med Seven-klassen, der stillede 14 biler, mens vi var 6. Så der var trængsel på banen til tidtagningen. Jeg brugte for en gangs skyld den indvendige side af hjelmen og lod mig falde tilbage tre gange for at skabe luft til at sætte en hurtig omgang ind.
Jeg satte min hurtigste tid på omgang 15 og kørte i pit derefter, fordi jeg både følte, at det var en okay omgang, og fordi jeg ikke mente, at der var tid nok tilbage til igen at lade mig falde tilbage og lave et nyt forsøg. Det blev dog kun til en beskeden tid på 54,374 sekunder, som jeg kunne veksle til en startplacering som nummer 9 – 3 positioner bag Asger, der satte hurtigste tid for Arion.
Til sammenligning er banerekorden for en Arion 52,220 sat af Christian Sørensen i 2020, så der er stadig masser af kød på benet.
Heat 1 – sejren var hjemme i første sving
Da starten gik, kom Asger ikke rigtigt afsted, så allerede i første sving var jeg førende Arion. Derefter var det bare et spørgsmål om at lægge noget afstand ud. Ret hurtigt kom jeg dog ud i en del trafik med 3-4 Seven-racere foran mig, der kæmpede om placeringerne.
Det var ikke en kamp, jeg ville blande mig i. Da jeg samtidigt kunne se, at de andre Arion-biler var et godt stykke bag mig, besluttede jeg bare at holde min placering og køre klassesejren hjem uden at presse på. For tiderne betød det, at jeg var helt nede og køre omgange på 56-57 sekunder, så det gik langsomt. Men det havde Æsop vist noget at sige om.
Resultatet blev P1 til mig, P2 til Loke og P3 til Asger. Vores to rookies, Carsten Nielsen og Claus Madsen kørte også et godt løb, og var begge begyndt at få bilen ind under huden og få noget fart på. Fremtidens rivaler er på vej.
Heat 2 – bremsesviiiiiigt!
Starten på heat 2 var copy-paste af heat 1 med den forskel, at Loke i bil nr. 205 også kom godt afsted. Ud af sving 1 havde jeg ham lige bag mig, og sådan fortsatte det de næste 4 omgange.
Desværre fungerede mit kamera ikke, så jeg har ikke video fra heatet, men fra hvor jeg sad, vandt jeg nogle meter i opbremsninger og sving, mens Loke til gengæld kom virkelig tæt på ned ad de to langsider.
På fjerde eller femte omgang lavede jeg en lillebitte bremsefejl, og det var desværre nok til, at han røg forbi. ”No problem”, tænkte jeg, ”jeg holder mig bare bag ham til der kommer en mulighed for at slå igen”.
Desværre var den lille bremsefejl nok et forvarsel til et større svigt. For min bremsepedal gik længere og længere ned, hver gang jeg trådte på den. For enden af baglangsiden gik det så helt galt.
170 km/t ned ad langsiden. Jeg flyttede foden til bremsepedalen – og den sank bare mod gulvet. Ingenting. Heldigvis var jeg forberedt, så jeg pumpede pedalen op og ned, til bremserne bed. Det var lige præcis nok til, at jeg kom rundt i svinget uden at ende i grusset.
Efter det sving, var jeg meget tæt på bare at kalde det en dag og køre i pit. Men der var stadig point at hente, så jeg fortsatte rundt. Jeg håbede, at bremserne bare var overophedede. Så bare jeg pumpede pedalen og bremsede meget tidligere og svagere end normalt, ville de komme ned i temperatur igen. Det gik omgangene med. Langsomt. Jeg var helt oppe på 57,5 sekund for en omgang, men med den afstand, jeg havde lagt i starten, rakte det stadig til en andenplads i klassen.
Weekendens lektion
Jeg har lært to ting af weekenden på Ring Djursland. For det første skal jeg altid dobbelttjekke, om bremsevæsken nu også er blevet skiftet ved sæsonstart. For det andet er en andenplads nogle gange som at være 10 år gammel og få en striktrøje, når nu man havde ønsket sig den LEGO Technic Porsche 911 RSR, man havde gnubbet øjnene op af på skærmen.
Mesterskabet
Med kun 4 heat tilbage fordelt over 2 løbsweekender, begynder kampen om danmarksmesterskabet at spidse til. Loke har indtil nu hentet flest point med mig på en andenplads. Men fordi hver kørers 3 dårligste resultater i en sæson ikke tæller med, ser det foreløbige billede anderledes ud.
I den endelige stilling, er der lige nu kun 3 points forskel mellem de 3 førende: Loke, Kim og mig. Det betyder, at jeg skal vinde mindst 2 heat for at have en chance for at tage mesterskabet. Med Kim tilbage i Arion 320, bliver det meget, meget svært.
Men hey, det er racing og én ting er matematik, noget andet er vejret, tekniske defekter, kørerfejl og så videre. Èn ting er sikkert: Arion Racing Championship har aldrig været mere spændende end i år.
Tak!
Teamet i Arion Racing Scandinavia gjorde igen et fantastisk arbejde med at få bilen klar i løbet af weekenden. Tak for kage, støtte og de altid dårlige vittigheder! Det er jer, der gør en løbsweekend til en god løbsweekend.
Tak også til alle der deltager og hjælper til i Seven Racing for det gode kammeratskab og for at dele banen med os. Også en stor tak til officials, teknisk kontrol, dommere og Ring Djursland – og få nu fikset den bane for fanden.
