I går landede en lille solstråle i indbakken og kastede lys over regnvejret, juleræset, coronasmitten og den lange vinter. Løbskalenderen for 2022 ligger klar, så nu er der ikke bare noget at se frem til. Der er også sat dato på.
I skrivende stund starter 2022-sæsonen for Arion Racing Championship om 158 dage og 22 timer på Padborg Park i Sønderjylland. Her er hele kalenderen:
7-8. maj Padborg Park
28-29. maj Ring Djursland
11-12. juni Sturup Raceway
13-14. august Ring Djursland
9-10. september Padborg Park
8-9. oktober Jyllandsringen
6 løb er ikke meget for en fuld sæson, men heldigvis kommer der i 2022 sandsynligvis igen løb i det skandinaviske open-top mesterskab, så vi kommer til Norge og kører.