2022-sæsonen er slut. Det blev en tredjeplads.

Anden weekend i oktober blev sæsonens sidste løb kørt på Jyllandsringen. Jeg havde ikke mulighed for at stille op, men havde alligevel skrabet point nok ind til en tredjeplads i mesterskabet.

Vinderen af Arion Racing Championship 2022 blev Kurt Jepsen i bil nr. 320 skarpt forfulgt af Asger Thierry i bil nr. 204. Stort tillykke – det er fortjent.

Her er den endelige stilling:

Der er ikke noget samlet mesterskab for Arion og Seven Racing-klassen, vi kører sammen med, men jeg synes selv, det er interessant at måle mig op imod det samlede felt, så jeg har også lavet en lille oversigt over, hvordan stillingen ville have været, hvis der også havde været et samlet mesterskab.

ARC og Seven samlet stilling 2022

Jeg er langtfra tilfreds med resultaterne i 2022. Ud af de i alt 13 heats, vi kørte, havde jeg tekniske defekter eller uheld i 5, og det bærer pointhøsten tydeligt præg af. Det skal jeg gøre meget bedre i 2023!

Stor tak til hele holdet i Arion Racing Scandinavia, der har holdt bilen kørende hen over sæsonen og til Duka, Estate Mæglerne Vesterbro og P1 Esport for støtten – uden den havde sæsonen ikke været mulig for mig.

Related posts