”Hvad koster det egentlig at køre race?” For Vbro Racing endte 2025-regningen på 115.732 kr, og i år budgetter jeg med 35.000 kr. mere. Jeg går åbent ud og fortæller om de beløb, og hvordan udgifterne er fordelt, så nye kørere kan få et realistisk billede af, hvad det kræver at køre en hel sæson i en serie, der er kendt for sine lave omkostninger.
Investeringen – dyrt kan være billigt
Inden jeg kørte min første kilometer i min nye Arion S2, havde den allerede kostet mig tæt på 300.000 kroner. De 287.500 gik til bilen. Resten gik til regnvejrsdæk, fælge at montere dem på og diverse småting.
Fordi jeg kom fra en anden løbsserie, havde jeg alt det andet, jeg skulle bruge: Sko, hjelm, HANS, dragt og brandhæmmende sokker, balaklava og undertøj. Det har vel alt i alt kostet mig omkring 15.000 kroner.
Jeg havde allerede sparet, hvor jeg kunne. Meget af mit udstyr købte jeg brugt. Og nu sidder du måske og tænker, ”ahr, men vel ikke undertøjet … hø, hø?”, så er svaret JO. Hvis jeg kan få bare et minut mere i bilen ved at køre rundt i en andens aflagte Nomex-undertøj, så er det et minimalt offer.
Min bil købte jeg også brugt. Da jeg overtog den, havde den allerede kørt en sæson eller to i Danmark. Til sammenligning koster en ny Arion S2 298.000 kr. ekskl. moms, og lige nu er der en brugt til salg, der er helt nede på 185.000 kroner.
For at sætte det i perspektiv: En brugt, konkurrencedygtig Seven-racer koster omkring 250.000, men de kan fås helt ned til 90.000 kroner. En brugt Legend Car kan samles op for omkring 50.000 kr., og for lige omkring 180.000 kan man få en løbsklar Formel 4 eller en Citroën DS3 Cup.
Så over en kvart million for en meget simpel bil kan virke voldsomt. Men der er en mening med galskaben. For når man vurderer prisen på en racerbil, skal man ikke bare spørge, hvad den koster at købe, men også hvad den koster at køre.
Driftsomkostningerne – de kolde tal
Jeg har kørt en del forskellige biler, men jeg har haft de bedste og sjoveste racingoplevelser i min Arion S2. Den er en ægte, analog racerbil, der er lynhurtig på de små, danske baner og belønner god teknik. Bedst af alt så gør bilens enkelthed den ikke bare enormt underholdende at køre. Den gør den også billig i drift.
Driftsomkostningerne kan deles op i kategorier. For det første er der forbruget af benzin, olie, dæk og sliddele som bremser. Det er her, en Arion S2 brillerer med lave omkostninger. Mine rene forbrugsomkostninger var i 2025 på omkring 13.000 kroner. Det er ekstremt lavt sammenlignet med andre klasser, hvor alene dækkontoen kan være et umætteligt monster.
Løbsomkostningerne er ens for alle og løber hurtigt op. Det er tilmeldingsgebyr, telt, transport, licens, klubmedlemskab, gebyr til teknisk kontrol, abonnement til transponder og så videre. I 2025 blev det til lige omkring 62.000 kroner.
Endeligt er der opbevaringen mellem og under løbene. Jeg bor på Vesterbro i København, men min bil står hos Arion Racing Scandinavia i Horsens. Det er dem, der har bygget bilen og vedligeholder den.
Selvfølgelig vil jeg gerne have mit eget værksted tæt på København og selv skrue så meget på bilen som muligt. Men at leje et værksted ville koste mig mindst 3.000 kroner om måneden. Oven i det skal jeg så bruge en autotrailer, en bil der kan trække den og et sted, den kan parkere. Det bliver lige omkring 5.000 kroner mere. Alt i alt ville fornøjelsen ved at trisse rundt i mit helt eget Vbro Racing Technology Center koste mig omkring 96.000 kroner om året. Så det gør jeg selvfølgelig ikke.
I stedet har jeg valgt en løsning, der kan virke dyr ved første øjekast, men faktisk sparer mig for en del. Gennem Arion Racing Scandinavia har jeg en komplet arrive-and-drive-pakke. Det skal tages helt bogstaveligt. Jeg dukker bare op, så er der et opslået telt og dygtige mekanikere til at tage sig af bilen. Og det er inklusive brændstof til både bilen og mig – endda med kage.
Her er mine driftsudgifter i 2025 sort på hvidt:
| Ontrack-service og opbevaring | 43.700 |
| Dæk | 7.000 |
| Løbstilmelding | 21.750 |
| Licens, kontingenter m.m. | 3.500 |
| I alt | 75.950 |
Prioriteringen – alt det jeg ikke har råd til
Jeg skraber bunden af pengekassen for at holde mig og Vbro Racing kørende. Så der er rigtigt meget, jeg kunne investere i for at få bedre resultater på banen, som jeg ganske enkelt er nødt til at vælge fra. I ikke nærmere bestemt rækkefølge er det:
En AIM Solo DL2 laptimer
Data betyder alt, når de sidste tiendedele af et sekund skal findes ude på banen. Med en ordentlig laptimer, der kan give adgang til telemetridata, kunne jeg analysere mig frem til, hvor jeg vinder tid, og hvor jeg taber den.
Men i stedet er jeg nødt til at stole på mavefornemmelsen. Det skaber måske ikke helt de samme resultater, men det sparer mig for 6.699 kroner.
Et ekstra sæt fælge
At spare her er lidt som ikke at have andre muligheder end at tisse i bukserne for at holde sig varm. Fordi jeg kun har ét sæt fælge med tørvejrsdæk, er jeg nødt til at bruge dem til alt inklusive helt almindelig træning. Med to sæt kunne jeg nøjes med at bruge mine bedste dæk, der hvor det gælder: løb og tidtagning. Men det vil stå mig i 7.200 kr. mere, som jeg i stedet bruger på flere timer i bilen.
Ny folie til bilen
Jeg har kørt min bil hårdt. Det har givet resultater, men det har også givet skrammer. Min bil er ikke den kønneste på gridden og trænger i alvorlig grad til en gang ny foliering og friske farver. Men en bil kører ikke hurtigere af at være pæn, så jeg er nødt til at vælge asfalt over æstetik. Det sparer mig for en udgift på omkring 15.000 kroner.
Deltagelse i Classic Race Viborg
Efter politik og dårlig økonomi fik lukket gadeløbene i København og Aarhus, er løbet i Viborg det eneste, der er tilbage. I år er Arion-klassen inviteret til at køre foran de 26.000 tilskuere. Men medmindre der er sponsorer til at dække en stor del af udgiften, er jeg desværre nødt til at holde mig væk. Løbet er ikke pointgivende i mesterskabet, så jeg kan spare omkring 15.000 kroner og den betydelige risiko, som der er med gadeløb. Alt, jeg mister, er en stor sportslig oplevelse.
Nyt visir til hjelmen
Jeg mener det, når jeg siger, at jeg sparer, hvor jeg kan. Tag nu bare visiret til min hjelm. Efter 11 sæsoner, heraf 6 i en åben bil, er det så ridset og skrammet som USA under det orange mandebarn. Men et nyt koster 1.100 kroner for et stykke bøjet plastic, så sæson efter sæson har jeg tænkt, ”det må blive næste år”.
De her fravalg er alle et udtryk for en benhård prioritering og en dedikation til det vigtigste: At stille til start i alle sæsonens pointgivende løb. At være med, hvor det sker. Det er ræset, der tæller.
The Crash Fund – til når det gør ondt
Kører man motorløb, kører man galt. Det er bare et spørgsmål om tid. Enten går noget i bilen i stykker, man laver en fejl, eller en anden kører brager ind i en. Uanset grunden er princippet det samme: Man må selv til lommerne. Og ja, det gælder også, hvis det bevisligt er idioten i den anden bil, der bærer skylden. Man betaler selv sine egne skader. Velkommen til motorsport.
I 2025 brugte jeg 24.463 kroner på reparationer. Det er noget af det laveste, jeg nogensinde har brugt og er udtryk for en sæson, der var fri for alt for meget dramatik.
Inden det har jeg brugt langt flere penge. Nok mest da det her skete:
Vi kører med en Honda Fireblade 1000cc motorcykelmotor i 2008-2011 specifikation. Dem er der ikke mange tilbage af på markedet. Så det er tilgængeligheden, der definerer prisen, men regn med at det koster 35.000-50.000 at skifte motor, hvis man overhovedet kan finde en.
Hvert uheld, jeg havde i 2025, kostede mig gennemsnitligt 4.077 kr. Af gode grunde kendte jeg ikke det nøjagtige beløb før efter sæsonen, men hver gang, jeg var på banen, havde jeg i tankerne, at jeg også skulle have råd til at reparere bilen.
Udgifterne til en skade var med i ligningen, hver gang, jeg kalkulerede, om jeg skulle kaste mig ud et risikabelt overhalingsforsøg eller ej. Hvad var risikoen for en fejl fra min side af? Hvad var risikoen for, at min modstander gjorde noget uventet? Og hvad kunne det koste mig?
Som kører skal man hele tiden balancere risiko mod udbytte. Men når balancen svinger til alt for meget fokus på risikoen, bliver man langsom. Derfor er det så vigtigt at starte en ny sæson med penge afsat i budgettet til de uheld, som vil opstå undervejs. Ellers kan en sæson stoppe, før den rigtigt er startet, som det skete for mig, da min motor gik op i røg på Padborg Park den 30. april 2023.
Logistikken – det usynlige budget
Én ting er bilen, noget andet er køreren. Jeg skal også selv frem og tilbage fra Vesterbro til banen, jeg skal have et sted at sove, og jeg skal have lidt mad undervejs. Det løber op i løbet af en sæson. I 2025 endte jeg med at bruge i alt 16.404 kroner på bro, færge, benzin, overnatning og lidt kaffe og en virkelig ringe sandwich undervejs.
Her er der penge at spare, hvis man er hurtig. Så snart løbskalenderen bliver offentliggjort, går jeg på Airbnb og booker, hvad jeg kan finde af billig overnatning. Jeg er der også straks, når Molslinjen sætter sine billige færgebilletter til salg og køber dem, så snart de går online. Og kan jeg kombinere mine raceweekender med en arbejdstur til Jylland, gør jeg også gerne det.
Alle sving skal skæres, når det handler om at holde udgifterne nede.
Return on Investment – er racing pengene værd?
Mine totale udgifter for 2025 blev fordelt sådan her:
Er det fornuftigt at brænde 115.000 kroner af om året på at køre motorløb? Nej, men præmissen er også forkert, for fornuft er så relevant her, som rulleskøjter er for en fisk. Motorsport er en passion. Så spørgsmålet burde lyde: ”Udlever du din passion?”
Det spørgsmål stiller jeg mig selv hver eneste gang, vi liner op til et nyt heat og venter på at komme på banen. ”Er jeg glad lige nu?”, tænker jeg. ”Eller skal jeg stoppe motoren, stige ud og sige, at dét var dét”. Indtil nu er jeg blevet siddende, og det forventer jeg også at gøre i 2026.
Spørg mig om alt
Overvejer du selv at starte med racing eller køre i Arion Racing Championship, men er i tvivl om tallene? Så skriv til mig – jeg deler gerne mine erfaringer. Du kan også starte med det her Excel-ark:
