En god øretæve redder menneskeliv. I hvert fald, hvis man skal tro gamle Hollywood-film – og hvorfor i alverden skulle de dog kunne finde på at lyve?
Du kender scenen: Fjenden er ved at angribe, da maskingeværskytten bryder grædende sammen og himler op om, at han ikke kan mere. Resolut springer vores helt ned i hans skyttegrav og stikker ham en lussing, der kan høres på sydpolen. Nu sprutter maskingeværet igen, og kujonen får stoppet angrebet, inden han selv bliver ramt til allersidst og dør, sådan som det passer sig.
Til sæsonens første løb skal der også altid en øretæve eller to til, før rusten er banket af, og formen er tilbage. Sådan er det bare. Lige som forkølelsessår og teenagebumser i 9. klasse, når man endelig har fået lokket Lene med bag idrætshallen til Spar 2-festen, eller en campingvogn trækker ud i overhalingsbanen, når du passer 130 km/t skiltet på motorvejen. Det er the nature of the beast.
På den måde blev 2022-sæsonens åbningsløb på Padborg Park lidt som forventet. Jeg havde ikke pengene til at lægge en testdag ind, så jeg måtte stole på, at materialet bare ville holde. Spoiler alert: Det gjorde det ikke. Samtidig lavede jeg selv for mange kiks, så det var først til søndagens andet og sidste heat, at jeg fik det hele sat ordentligt sammen og kørte et okay løb.
Teknisk defekt i træningen
Regnen drislede ned over Padborg Park, da vi kørte ud til tidtagning. Det var ikke nok til at skifte til regnvejrsdæk, men rigeligt til at gøre banen glat som en socialdemokratisk ordfører i Deadline. De mere erfarne havde pumpet dækkene hårdt for at åbne mønsteret, mens jeg selv kom ud på for lavt dæktryk og aldrig rigtigt fik greb og varme i dækkene.
Det var nu også ligegyldigt for allerede kort inde i træningen løb bilen tør for strøm, og motoren satte ud. Tilbage i depotet viste det sig, at ensretteren var stået af og, at min transponder i øvrigt heller ikke virkede, så jeg fik ikke registreret nogen tid.
Tøvende tidtagning
Fordi jeg udgik så tidligt, blev formiddagens tidtagning på mange måder min træning. Jeg koncentrerede mig om at køre ordentlige linjer og i det hele taget vænne mig til at sidde i bilen igen. Det blev til 14 relativt begivenhedsløse omgange, hvilket rakte til en startplacering som nr. 9 på gridden hele 2,3 sekunder efter hurtigste Arion.
Det eneste rigtigt interessante øjeblik kom, da baghjulene blokerede under nedbremsningen for enden af langsiden, fordi jeg ikke havde fået justeret bremsebalancen endelig ind. Du kan se det her:
Uheld på uheld i heat 1
Der sidder en Honda CBR1000 Fireblade motorcykelmotor i en Arion S2. Den har et moment på lige over 110 Nm ved 8.000 omdrejninger. For at forklare, hvad det sådan cirka er, så kan et tuberkuloseramt 7-årigt barn blæse et fødselsdagslys på en lagkage ud med omkring dobbelt så meget kraft.
Så jeg slås lidt med at få lavet en ordentlig start. Med for mange omdrejninger spinner baghjulene bare rundt, og der sker ingenting. Med for få – eller en kobling der bliver sluppet for hurtigt – går bilen simpelthen bare i stå, og så holder man der på startgridden og føler sig dum, mens man venter på, at en eller anden brager ind i en bagfra.
Det sidste skete heldigvis ikke, fordi jeg havde en erfaren kører bag mig, men bilen gik i stå og resten af feltet passerede, mens jeg forsøgte at komme ud af starthullerne. Så meget for startplacering 9 …
Resten af løbet blev en kamp for at indhente det tabte. Jeg fik sat et par overhalinger ind og kom langsomt tættere og tættere på min nærmeste Arion-konkurrent, så jeg vidste, at jeg havde god fart i bilen, men jeg oversatsede og må have sovet lidt i timen.
Jeg fik ikke reddet en relativt beskeden overstyring, så forhjulene røg ud i græsset, og derefter var jeg bare passager på en tur ud i mulden, hvor baghjulene gravede sig ned, så jeg ikke kunne komme tilbage på banen. Se med her:
Mere uheldigt kan det ikke blive, tænkte jeg, men det kunne det. For tilbage i depotet viste det sig, at min transponder igen var stået af, så jeg ikke fik sat nogen tid og heller ikke kunne se, hvor mine omgangstider lå i forhold til konkurrenterne.
Alt i alt var lørdagen ikke den bedste sæsonstart, men nogle gange skal der som sagt en øretæve til for at komme i gang – og det gjorde jeg dagen efter.
Fra P14 til P8 i heat 2
Da jeg ikke fik sat nogen registreret tid under heat 1, startede jeg næstnederst på gridden som nr. 14 ud af 15 biler. Nærmeste Arion var Kurt Jepsen i bil nummer 320 på plads 9.
Jeg havde besluttet mig for at lave en meget kontrolleret start. Både for at komme ordentlig afsted, og fordi strækningen ned til første sving alligevel er så kort, så der ikke var meget at tabe ved at køre den sikkert. Når man ligger sidst i feltet er der alligevel en harmonikaeffekt, som gør, at de bagerste biler er nødt til at bremse tidligt, så selv med en sløv start, kan man hurtigt få kontakt igen.
Hele heatet blev et langt race op igennem rækkerne. Jeg kørte relativt forsigtigt og var ikke særligt aggressiv i overhalingerne, men jeg fik alligevel halet mig tættere og tættere på nærmeste konkurrent, Asger Thierry i Arion nr. 204.
Du kan se heat 2 fra min vinkel her:
Da vi passede målstregen havde jeg kørt mig op til Asger og lå lige bag ham. Så med en omgang eller to mere, var den overhaling nok også sket. Undervejs blev det til et par gode kampe. Især med Jonas Hansen i Seven-racer nr. 130.
Hele heatet blev livestreamet på video med kommentatorer og hele baduljen. Er du bare lidt motorsportinteresseret, skulle du tage og se det, for der er rigtig godt race undervejs i rækkerne. Fokus er selvfølgelig på kampen i toppen, men kameraet følger også min vej op i placeringerne fra omkring 11 minutter inde.
Hvordan gik det så?
Alt i alt var det en god weekend. I heat 2 klikkede alt på plads. Jeg havde en god fornemmelse af bilen og banen og kørte tider, jeg godt kan være tilfreds med. I forhold til sidste år forbedrede jeg min bedste tid med næsten et sekund og min bedste omgangstid var kun 0,6 sekunder fra hurtigste Arion.
Det er generelt på Padborg Park, jeg sætter mine bedste tider, så jeg håber, at jeg holder det gode moment, når vi rykker til Ring Djursland til sæsonens andet løb den 28-29. maj. Kampen om podiumplaceringerne i Arion Racing Championship 2022 er i hvert fald skudt i gang!
