Program for løbet på Ring Djursland 13-14 august

Så er vi klar igen efter sommerferien. Anden weekend i august er vi tilbage på smukke Ring Djursland for at køre fjerde afdeling af Arion Racing Championship.

Den lille bakkede bane er næsten altid garant for rigtigt godt race og dramatik, når bilerne forsvinder ned ad trapperne rundt i depotsvinget og ud igennem skoven. Det er her, der for alvor kan vindes og tabes tid.

Mit mål er at finde 0,5 sekunder pr. omgang i forhold til sidst, jeg var her. Det vil bringe mig i mål foran min nærmeste konkurrent i mesterskabet og lige bag gearkassen på den meget hurtigere Arion S3, der også er med denne weekend.

Tætpakket program

Hele 9 forskellige klasser kører løb på Ring Djursland i weekenden. Her er alt fra de unge talenter i Formel 4 og 5 til de rigtigt dyre drenge i Special Saloon og DEC. Hovedattraktionen er selvfølgelig Arion-racerne, men det siger vel nærmest sig selv.

Komplet tidsplan

Version 1, 21. april 2022

Lørdag den 13. august

07:15 Førermøde
08:00 Træning for Formel 4 og 5
08.25 Træning for 1600 Challenge
08.50 Træning for Legend Car
09.15 Træning for Special Saloon
09.40 Tidtagning for Super Cup
10.05 Træning for Arion og Seven
10.30 Tidtagning for DEC
11.20 Tidtagning for Formel 4 og 5
11.55 Tidtagning for 1600 Challenge
12.20 Pause
12.45 Tidtagning for Legend Car
13.10 Tidtagning for Special Saloon
13.35 Tidtagning for Arion og Seven
14.05 Heat 1 for DEC
15.15 Heat 1 for Legend Car
15.40 Heat 1 for Special Saloon
16.05 Heat 1 for Formel 4 og 5
16.30 Heat 1 for 1600 Challenge

Søndag den 14. august

08.15 Førermøde
09.00 Heat 1 for Super Cup
09.25 Heat 2 for Formel 4 og 5
09.50 Heat 2 for 1600 Challenge
10.15 Heat 1 for Arion og Seven
10.40 Heat 2 for Special Saloon
11.05 Heat 2 for Legend Car
11.30 Heat 2 for DEC
12.45 Pause
13.25 Heat 2 for Super Cup
13.50 Heat 2 for Arion og Seven
14.15 Heat 3 for Formel 4 og 5
14.45 Heat 3 for 1600 Challenge
15.10 Heat 3 for Special Saloon
15.35 Heat 3 for Legend Car
16.00 Heat 3 for Super Cup
16.30 Heat 4 for Formel 4 og 5

Billetter

Du kan købe billetter til Ring Djursland på banen. Priserne finder du her. Kig endelig forbi hos Vbro Racing og hils på!

Related posts