Sponsoreret af
Verifi-logo

Nu kan du se Djurslandløbet hjemme i stuen

Racetv.dk var ude med kameraer og mikrofoner, da Arion Racing Championship sammen med Seven Racing Danmark kørte på Ring Djursland den 7-8 juni. TV2 og TV3 viser vores løb.

Når vi kører race i Arion-serien er vi gæster hos Seven Racing og deler banen med dem. På den måde sikrer vi i begge klasser, at vi er biler nok i feltet. Samtidigt er bilerne i de to klasser meget ens, så selv om vi ikke konkurrerer mod hinanden, kører vi temmelig ens tider.

Seven Racings kørerforening, som Arion-kørerne også er en del af, fik et godt tilbud fra danske Racetv.dk om at dække vores juniløb på Ring Djursland. Det er der kommet en stærkt underholdende udsendelse ud om med tæt løb, drama, gode interview og et kig bag kulissen på Danmarks måske mest underholdende bilklasser.

Fokus er på Seven Racing og kampen i toppen. Der er Arion’er med, men mest som dramatisk element, hvis en bil snurrer rundt, eller der står underholdende flammer ud af udstødningen. Det her klip fra mit onboardkamera er fx med:

Kort efter starten på heat 1 kom regnen. Jeg ligger bag Loke Busch i Arion nummer 205. I svinget før langsiden snurrer han rundt. Set i slow-motion kunne jeg måske lige præcis have undveget ham ved at trække endnu mere til venstre i mit sving, men på dagen og i bilen valgte jeg at undvige til venstre for ikke at brage ind i ham.

Det sender så til gengæld også mig ud i en pirouette. Febrilsk efter at komme videre staller jeg derefter bilen to gange og mister endnu mere tid.

Da jeg endelig er kommet i gang, har jeg mistet enhver mulighed for at fange nummer 1 i klassen, Kim Sunesen i Arion 320, der slutter 10,5 sekund foran mig. Jeg kommer selv ind på en andenplads.

I Racetv.dk’s dækning af heat 2 fylder kampen i Arion-klassen meget lidt. Men den var også udramatisk, fordi dækvalg gjorde hele forskellen. Jeg kom ud på de rigtige regnvejrsdæk og kunne uden større problemer køre mig op til P1 i klassen.

Regner vi Seven-bilerne med, kom jeg ind på en beskeden 8. plads. Jeg havde farten og dækkene til nok at kunne køre en samlet 6. plads hjem, men der var ingen grund til at sætte en sikker klassesejr over styr, så jeg nød synet af to Seven-racere, der havde en rigtig god kamp lige foran næsen af mig.

Sådan ser du med

Racetv.dk har klippet en kort og en lang version af deres dækning af vores Djurslandløb. Du kan se den længere udgave på deres site for kun 19 kr.

Du kan også allerede nu se vores løb online hos TV2 Nord.

Eller hvad med at køre flow-tv. Du ved: Træk wifebeateren over hovedet, læg dig på sofaen med fødderne på sofabordet, sæt en spand KFC på maven, ha’ en kold øl i højre hånd og en varm fjernbetjening i venstre og kig med her:

TV2 Kosmopol:

Søndag den 29. juni kl. 17:55
Søndag den 29. Juni kl. 20:55
Mandag den 30. Juni kl.. 23:10
Torsdag den 3. juli kl. 21:25
Fredag den 4. juli kl. 23:30
Mandag til søndag 8:30
Søndag den 6. juli kl. 17:00
Søndag den 6. Juli kl. 21:00
Mandag den 7. Juli kl.. 23:10
Torsdag den 10. juli kl. 21:25
Fredag den 11. juli kl. 23:30
Mandag til søndag 8:30

TV2/Nord:

Fredag den 27. Juni kl. 20:10 + 3 gange mere i løbet af fredag aften.
Lørdag den 28. Juni kl. 12:00
Lørdag den 28. juni kl.17:00
Søndag den 29. juni kl. 11:00
Søndag den 29. juni kl. 14:00
Mandag den 30. juni kl. 16:00
Tirsdag den 1. juli kl 17:00
Fredag den 4. Juli kl. 20:10 + 3 gange mere i løbet af fredag aften.
Lørdag den 5. Juli kl. 12:00
Lørdag den 5. juli kl.17:00
Søndag den 6 juli kl. 11:00
Søndag den 6. juli kl. 14:00
Mandag den 7. juli kl. 16:00
Tirsdag den 8. juli kl 17:00

TV3 Sport og TV3 Max

Godt spørgsmål … find selv tiderne deres tv-oversigt. Jeg har dem ikke.

Læs mere her: