Regnen stod ned i stænger, da 2021-sæsonens sidste løb i Arion Racing Championship blev kørt på Jyllandsringen – Danmarks mest ubrugelige racerbane.
Ti timers kørsel fra Vesterbro ligger restaurant Zur Gemütlichen Ecke i den lille landsby Adenau. Her kan man tygge sig igennem en ganske fin Schweineschnitzel mit Jägersauce og lade øjnene hvile ud mod hovedgaden, hvor Ferrari 430’ere, Porche 911’ere og den ene M-klasse BMW efter den anden defilerer forbi.
Adenau er nemlig én ud af de 15 eller flere små landsbyer som ligger strøet rundt om Nürburgring; en racerbane der er kendt for sin offentlige adgang, og som tiltrækker millioner af gæster årligt fra hele verdenen.
Det er ikke kun racingfans, der kommer strømmende. Over 150.000 flokkes til Rock Am Ring, hvor staklerne i 2022 skal høre Volbeat, og rigtig mange tager hele familien med til løb, fordi naturen og alle landsbyerne omkring banen har så meget at byde på. Her er bogstaveligt talt noget for alle.
Nürburgring er nemlig motoren i hele regionens økonomi, og alt er bygget op omkring banen: Hotellerne, værkstederne, restauranterne, garagerne, skolerne, fabrikkerne. Alle tjener direkte eller indirekte på at være nabo til en af verdens mest kendte racerbane, og de er af gode grunde stolte af den.
Helt modsat er det i Resenbro nær Silkeborg. Det er en lille, søvnig landsby, som ligger langs en hovedvej og er nærmeste nabo til Jyllandsringen.
Det mest bemærkelsesværdige ved Resenbro er egentlig hovedvejen, der på sine 20 kilometer fra Silkeborg til dens bratte afslutning i et t-kryds nær Hammel når at have hele 7 forskellige navne. Man ved bare, at geniet bag det må have et af de der dobbeltfamilienavne: Hansen-Jensen Damstrup-Olesen …
Ud over det er Resenbro bare et bump på vejen til Silkeborg. Hvis man ikke ved det på forhånd, er det ikke til at se, at Danmarks største motorbaneanlæg ligger her. Eneste lillebitte fingerpeg er den skov af farttavler og advarselskilte, kommunen har sat op. Her er tydeligvis ingen stolthed over den lokale bane eller en økonomi, der er forbundet med den.
Her er intet andet end nabokrig, støjklager og tabte muligheder for alle.
Derfor ligger Jyllandsringen for det meste lige så øde hen som Martin Henriksens sexliv. Banen er nu begrænset til kun at afholde 5 løbsweekender om året. Resten af tiden må den forsøge at tjene sine penge på kørekortselever, der skal på glatførekursus og på events og testdage, der er underlagt så strenge støjkrav, så de nærmest er umulige at afholde. Det tjener banen ingen penge på, og lokalsamfundet gør heller ikke.
For os kørere er konsekvensen, at vi måske højest kommer på Jyllandsringen én gang om året. Så det er ekstra surt, når det bliver en weekend i rusk og regn, som da sidste runde i Arion Racing Championship blev afviklet 2-3. oktober.
Hvor er vi henne i verden?
Hvis du hænger på, så begynder jeg lige om lidt at snakke om sving og sektorer, som om du kendte Jyllandsringen som din egen bukselomme. Så lad os sørge for, at du gør det.
Vi kører på den “store” bane, der er 2.300 meter lang. Det er inklusive det nye baneafsnit, der går fra sving 7 til sving 11 og som desværre er svært at se som publikum.
Jyllandsringen er delt ind i tre sektorer. En lang sektor fra målstregen og ind til starten af den nye bane, en mindre sektor som slutter, hvor den nye bane gør og så en sidste sektor, der går til målstregen.
Afhængigt af, hvad man tæller med som sving er der en 12-16 stykker af dem. For nemheds skyld siger vi 12.
Så værs’go. Her er Jyllandsringen. Sig pænt goddag. For takket være naboerne er det sjældent, du får en chance for at opleve den.
Til træningen var de nyeste biler de langsomste
Da vi kom ud til træning klokken 11 lørdag formiddag, var solen begyndt at kigge frem, men banen var stadig våd med vandpytter her og der. Selv på regnvejrsdæk skøjtede vi rundt som Bambi i Disney’s Juleshow. Fordi det trods alt kun var træning, gjorde det, at jeg ikke fik presset bilen nok, dermed blev dækkene heller ikke varme nok til at sætte ordentlige tider.
Generelt lå alle Arion-bilerne med markant dårligere tider end de Super Seven-biler, vi kører sammen med. Afstanden mellem de hurtigste var på hele 5 sekunder. Det skyldes måske især, at Seven-bilerne på grund af deres faste bagaksel skal køres med væsentlig større rotation end Arion-bilerne for at komme rundt i et sving. Når bilerne glider mere over bagdækkene, bliver dækkene varmere, hvilket giver mere greb og hurtigere tider.
Eller, med andre ord: Os Arion-kørere gav den simpelthen ikke nok gas.
Smadrede dæk gav en dårlig tidtagning
Lørdag eftermiddag kørte vi tidtagning. Her havde banen fået tørt spor, så lige som alle andre kørte jeg også ud på tørvejrsdæk.
Undervejs havde jeg selv en fornemmelse af, at det gik okay. Tiderne skulle nok være der. Så jeg blev ret overrasket, da jeg kom ind og fandt ud af, at jeg var næsten 2 sekunder langsommere pr. omgang, end jeg burde være.
Det skyldes sandsynligvis dækkene. Både Arion og Super Seven-bilerne skal køre på Avon ZZR-dæk, som vi kun har én sæsons erfaring med. Nu viser det sig, at de nok holder en del mindre, end vi troede, og at der ser ud til at være en ret skarp kant for, hvor slidte de kan blive, før de pludselig taber rigtig meget greb.
Allerede sidste løb på Ring Djursland, hvor jeg ikke nåede at få kørt så meget på grund af tekniske defekter, var jeg 0,8 sekund langsommere end weekenden før. Det var på dæk, som jeg allerede vidste var slidte. Nu, på Jyllandsringen, blev det endnu værre.
Konklusionen må være, at et Avon ZZR-dæk i den medium compound, som vi kører med, kun holder 2 løbsweekender, før det begynder at miste greb. Det forhøjer lige næste års racebudget.
Tidtagningen endte med, at jeg skulle starte som andensidste i feltet på plads 12.
Heat 1 i regnvejr gik godt til det gik galt
Om søndagen stod regnen heldigvis ned igen. Så jeg kunne komme ud på regnvejrsdæk og køre på lige fod med de andre.
Starten gik ganske fint. Jeg fik hentet et par placeringer og var godt med i feltet. Jeg kunne se undervejs, at der var dele af banen, hvor jeg var hurtigere end bilerne foran, så kunne jeg finde det rigtige sted at overhale, kunne der være gode point at hente.
Men kørsel i regnvejr er en evig balanceakt. Det er lidt som at løbe en 5 kilometer på en line indsmurt i andefedt eller som at gelejde en alkoholisk Mike Tyson med delirium tremens gennem Jomfru Ane Gade uden problemer. Man skal lave én fejl, så kan det for alvor gå galt.
Jeg tabte bilen i en nedbremsning før sving 10 og sad begravet i sand, jeg ikke kunne komme op af. Det var min fejl, men det er også den slags, der sker i regnvejr og gjorde videoen fra heat 1 ganske underholdende. Se selv:
Highlights:
01:55 Jeg tager den lange vej rundt i sving 1 og kommer forbi 2 biler.
05:41 Arion 204 spinner foran mig og 147 benytter lejligheden til at smutte forbi.
06:23 Jeg laver en fejl i nedbremsningen til sving 10 og heatet er slut for mig.
Kig på rattet så kan du se, hvor meget der skulle korrigeres hele tiden og lyt efter lyden. Rigtig mange steder vil du kunne høre, at bilen lavede hjulspin på den glatte bane. Derfor var det en evig – og sjov! – balanceakt.
Heat 2 bag duggede ruder
Fordi jeg udgik fra heat 1, skulle jeg igen starte bagerst i feltet. Det var begyndt at regne endnu mere, så jeg ville undgå for meget hjulspin i starten, hvilket desværre gjorde, at jeg stallede bilen. Motoren i en Arion har omkring 185 hestekræfter og tager gladeligt 13.500 omdrejninger, men den har meget lidt moment, og koblingen har en kort vandring. Så der skal ikke meget til, før motoren sætter ud ved start.
Jeg fik dog hentet feltet igen efter 4 sving og var igen ganske godt med. Over et par omgange forsøgte jeg at finde rytmen og udnytte de steder på banen, hvor jeg var hurtigere. Men jo mere jeg pressede bilen, desto mere steg risikoen for en fejl også.
Halvt inde i racet tabte jeg bilen i sving 8 og snurrede rundt. Jeg kom hurtigt i gang igen, men havde meget at indhente og herfra begyndte løbet at falde helt fra hinanden. Det endte faktisk med, at jeg snurrede rundt hele 3 gange inde i sving 8.
Hvorfor lige her? Fordi selv i regnvejr gør en god udgang, at man kan køre med fuld gas hele vejen ned til nedbremsningen til sving 10 og vinde masser af tid. Min fejl var, at jeg gik for tidligt og for hurtigt på gassen i stedet for at have tålmodigheden til at vente nogle tiendedele for til gengæld at vinde måske et halvt til et helt sekund senere.
Det hele blev heller ikke hjulpet af, at jeg havde skyllet min hjelm igennem, fordi den var fyldt med sand efter min tur af banen i heat 1. Dermed havde jeg også skyllet den sulfo væk, som jeg havde smurt på indersiden af visiret, så det ikke skulle dugge. Store dele af heatet havde jeg derfor rigtig svært ved at se. Især sidst i videoen kan du nogle steder se, hvor meget dug, jeg har på indersiden af visiret.
Du kan se heat 2 her:
Highlights:
07:25 Jeg kommer tæt på min konkurrent, men han smækker døren i.
09:43 Jeg taber bilen i sving 8 og forsøger at indhente det tabte.
13:20 Misset nedbremsning før sving 10, hvor jeg røg af i heat 1.
14:54 Jeg taber igen bilen i sving 8.
16:48 Oooog … jeg taber bilen i sving 8.
Nørdens afsnit
Et godt råd: Er du ikke for alvor interesseret i racing, så spring det her afsnit over.
Er du med endnu? Okay, hør her. Min transponder må have haft en defekt, for bortset fra træningen har jeg kun sektortider for sektor 1 på Jyllandsringen. Men når jeg kigger på tallene, og slår sektor 2 og 3 sammen, er der noget interessant at lære til næste gang.
Når jeg sammenligner med nærmeste konkurrent i Arion, taber jeg især i sektor 1. Under træningen, hvor det regnede og jeg kørte meget forsigtigt, mistede jeg 1,4 sekunder alene i den sektor. Til gengæld var jeg hurtigere i både sektor 2 og 3. Samme billede tegner sig, når jeg sammenligner med de andre Arion-kørere og når jeg ser på tallene fra heat 1 og 2. Sektor 1 er klart min svage side, mens jeg er noget mere flyvende og ofte hurtigere i de to sidste sektorer.
Mit eget bud er, at det især er fra sving 4 til 7, hvor jeg mister tid. Det er en kombination af sving, hvor man tit er nødt til at ofre dele af ét sving for til gengæld at komme bedre igennem det næste og samlet set sætte en bedre tid. I videoerne virker det for mig, som om jeg kommer for langsomt ud af sving 4 og 5 og aldrig får ramt den helt rigtige vej igennem sving 6 og 7.
Til gengæld ved jeg godt, hvorfor jeg er hurtig i sektor 2 og 3. Det er ganske enkelt fordi, jeg kommer hurtigt og hårdt på gassen i sving 9 og bremser sent i sving 10 og 1. Ikke overraskende er det så også de steder, hvor jeg enten er røget af banen eller har været tæt på det.
Løb i regnvejr er et hasardspil. Den der satser kan både vinde og tabe meget.
Lad os tale om Danmarksringen
Så længe jeg har interesseret mig for motorsport, har der været planer om, at nu skal der bygges en ny bane af internationalt format her i Danmark. Håndfulde af projekter er opstået og skrinlagt. Ofte på grund af naboprotester og derfor restriktioner, som ville gøre det umuligt at drive en racerbane på kommercielle vilkår.
Det mest lovende projekt lige nu hedder Danmarksringen. Den skal anlægges efter Femern-forbindelsen er bygget færdig på det område øst for den nye forbindelse, hvor betonelementerne til tunnelen skal fremstilles. Der ser ud til at være en fornuftig investorkreds bag projektet, og Lolland Kommune lader til at være med på planen.
Men kunne det ikke være en god idé at lære af Nürburgringen og Jyllandsringens forskellige skæbner? Uden lokal opbakning går det ikke. Hvis ikke lollænderne bliver en del af projektet og kan se, at her er noget, hele øen kan samles om og tjene på, så vil Danmarksringen risikere at drukne i klager og ligge lige så øde hen de fleste af årets dage som den stakkels bane, der har Resenbro som nabo.
Kunne man ikke starte med at række ud til de lokale og kalde banen for Lollandsringen? Så er det ikke bare slået fast, hvor den er, men også hvad den er; nemlig LOL lige som andre racingbaner er. Jeg tør vædde på, at involvering af lokalsamfundet vil give flere gode ideer og muligheder til banen og væsentligt færre problemer med naboerne. Jeg gad i hvert godt sidde på Det Hyggelige Hjørne i Hyldtofte i 2028 og tygge mig gennem en hakkebøf, mens jeg ser på fede biler, der snart skal ud på Danmarks eneste racerbane af internationalt format.
Så kan de for min skyld sidde i ensomhed i et mennesketomt Resenbro uden butikker og uden restauranter og kigge ud på alle, der kører forbi på Århus-Skærbæk-Resenbro-Møllegårds-Hjortgårds-Hammel-Silkeborgvej og ikke har én eneste grund til at stoppe op.
