Har du læst Stephen Kings ”Dyrekirkegården”? Eller måske set filmen? Ikke den forfærdelige 2019-version selvfølgelig, men den en lille smule mindre forfærdelige første filmatisering fra 1989?
Det har folkene bag Ring Djursland tydeligvis ikke. Men, indrømmet, det er fair nok. Banen blev bygget i 1965, da Stephen King ikke var andet end en platfodet folkeskoleelev med dårligt syn.
Derfor vidste de ikke, hvad enhver oplyst dansker ved i dag: Byg aldrig, som i ALDRIG oven på en gammel indiansk gravplads, for det vil ende frygtelig galt.
Nu ved jeg godt, at man kan indvende, at vi ikke har vanvittigt mange indianske gravpladser her i Danmark. Men bliv lige hængende og følg med her. For hvad er vikinger andet end danske indianere? Og hvor mange vikinger har ikke stillet skindstøvlerne i tidens løb, så deres gravpladser ligger spredt over hele landet?
Jeg er fast overbevist om, at hvis man bryder asfalten op på Ring Djursland og graver et par meter ned, vil man støde på de jordiske rester af Hraggur Blodøkse og resten af familien samt en runesten med en stor, fed forbandelse over alle, der bryder gravfreden ved fx at anlægge en forbandet racerbane oven på gravene og så ellers fyre racerbiler ned ad den weekend efter weekend.
Det er jo dømt til at gå galt, og det gør det også altid for mig, hver eneste gang, jeg sætter en fod eller et dæk på Ring Djurslands 1750 forbandet smukke og udfordrende meter.
2022-sæsonens anden afdeling af Arion Racing Championship, der blev kørt 28-29. maj, var ingen undtagelse.
Efter 2 omgange var det slut for den dag
Lørdag kørte vi træning og tidtagning. Eller, det vil sige, jeg gjorde ikke.
For det gik galt allerede under første hele omgang af træningen. Wiren til hovedafbryderen havde snoet sig rundt om håndtaget på afbryderen, så den ikke var slået helt til. Derfor slog den fra, og jeg parkerede inde på græsset.
Herfra blev fejlen min.
I stedet for først at tjekke alt igennem steg jeg ud af bilen med det samme. Det var først, da jeg stod bag autoværnet og så alle andre kørere, at jeg tænkte, ”f…, det er garanteret bare hovedafbryderen”. Og ja, f…, det var det da.
Til tidtagningen havde Ring Djursland en ny overraskelse til mig.
De første omgange kører jeg altid langsomt og forsigtigt, fordi dækkene er kolde og uden særlig meget greb. Det gjorde jeg også, da vi trillede ud til tidtagning og rundt til første hele omgang. På vej ned i hullet for enden af pitlangsiden bremsede jeg relativt tidligt, men speederen slap ikke, så det, der skulle have været en relativt behersket nedbremsning, endte i stedet ude i sandkassen, og jeg udgik fra tidtagningen.
Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad der egentlig skete. Måske sad speederkablet fast. Det har prøvet før. Og måske var det mig, der placerede mine klodsede fødder halvt på speederpedalen, da jeg bremsede. Det har jeg til gengæld aldrig prøvet før, men jeg tør heller ikke afvise, at det var, hvad der skete.
Se videoen og døm selv:
Ring Djursland havde i hvert fald fået ram på mig igen-igen.
8 placeringer hentet i et kogende heat 1
Indrømmet, jeg var ikke superoptimistisk, da jeg trillede på plads på startplacering 13 på gridden til søndagens første heat. Uden hverken træning eller tidtagning havde jeg slet ikke banen og rytmen i kroppen, så jeg forventede ikke det store.
Men jeg fik kørt mig stille og roligt op igennem feltet, mens jeg eksperimenterede lidt med linjer, gear og bremsepunkter og til sidst fandt en vej gennem banen, som passede mig nogenlunde.
Undervejs kom jeg op til Asger Thierry i Arion nummer 204, der var startet på en sjetteplads. Efter et lidt for spændende øjeblik for enden af langsiden, bakkede jeg lidt af og Asger fik mere fart i bilen og forsvandt.
Kølevandstemperaturen viste på det her tidspunkt omkring 110 grader, og jeg havde kørt med en temperaturalarm i displayet siden omgang 2-3 stykker, så bilen havde det tydeligvis ikke for godt. Efter lørdagen ulykker var jeg tilfreds med bare at få bilen hen over målstregen og tage den samlede femteplads, som det blev til.
Du kan se 1. heat fra mit perspektiv her:
Hele weekenden blev livestreamet på Youtube, så du også kan se heatet her. I forhold til det multimillionærshow, der fandt sted i Monaco samme weekend, vil jeg påstå, at her er mere drama og race på 15 minutter end under et helt F1-løb:
Hraggur Blodøkses hede hævn
I pausen inden sidste heat forsøgte vi at løse problemet med kølevandstemperaturen, men kunne ikke umiddelbart finde fejlen. Så det blev til mere vand, en sjat MoCool og krydsede fingre, da jeg kørte ud for at line op til starten af heat 2.
På omgang 3 røg temperaturen med ét slag op fra 110 til 122 grader, så jeg gjorde det eneste fornuftige og kørte i pit. Ring Djursland – Holger Wilcks: 3-1.
Du kan også se hele heat 2 på Youtube. Igen: Det er rigtig god underholdning.
Kun for nørder
Advarsel. Hvis du ikke er kører eller bidt af motorsportsbacillen, så lav hellere noget andet. Se en kattevideo eller tjek overskrifterne på EB.dk – for nu skal der nørdes.
Det er ikke muligt at købe testdage på Ring Djursland. Så når man endelig kører på den, er det altid til en raceweekend. Derfor er træningen og tidtagningen om lørdagen så forbandet vigtige. De er eneste chance for at lure, hvordan banen egentlig skal køres.
Som jeg har tudet om hele vejen her, missede jeg de to sessioner og fik reelt kun kørt et enkelt heat. For at få mest muligt ud af det, har jeg gravet mig lidt ned i tallene og fundet et par interessante fakta.
Gennemsnitligt var jeg 0,2 sekund langsommere pr. omgang end min nærmeste konkurrent og 0,4 sekunder langsommere end hurtigste Arion, der er en S3-model med stærkere motor. Men tabet er ujævnt fordelt hen over banen.
Sektor 1 er klart min dårligste sektor, mens sektor 2 er halvt så slem. Til gengæld er jeg stærk i sektor 3, hvor jeg kører lige op med hurtigste Arion på banen og henter 2 tiendedele på nærmeste konkurrent.
Så hvad er det med sektor 1? Mit bedste bud er, at en stor del af tabet ligger i nedbremsningen for enden af pitlangsiden. Jeg vidste undervejs i heatet, at jeg bremsede tidligere end under løbet på Ring Djursland året før. Det var delvist på grund af trafik, men også fordi jeg aldrig fik justeret bremsepunktet på plads under træningen og havde en afkørsel netop der i tidtagningen. Det gjorde mig en tand for forsigtig.
Du kan se sektorerne og gevinst/tab her:
Næste gang går turen til Sverige
Næste løb i Arion Racing Championship er på Sturup Raceway den 11-12. juni. Estate Mæglerne på Vesterbro har en konkurrence, hvor de udlodder 4 publikumsbilletter til løbet. Du kan deltage her.
